Mængder, mål og mod: Kaare Klint 100 år

Da Snedkernes Efterårsudstilling 2024 åbnede 4. oktober, holdt møbelprofessor ved Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, Nicolai de Gier, en åbningstale i anledning af 100 året for møbelarkitekt Kaare Klint. Så deltog du ikke i ferniseringen, kan du læse den her.

Er man glad for møbler – og det tror jeg mange af de tilstedeværende her er, ja, så er i morgen, den 5. oktober en historisk dag. I morgen er det nemlig præcis 100 år siden Kaare Klint åbnede dørene til en nyetableret Møbelskole på Kunstakademiet. Det giver også anledning til at kaste et friskt og fornyet blik på hele den tradition, vi både er så stolte af og til tider synes er en klods om benet.

Klints betydning har været helt afgørende for den danske møbelkunsts udvikling. Man kan være uenig med ham eller synes, at han var en tør fætter, men man kan ikke komme udenom ham. Han forbandt fortid med nutid og fremtid, og sikrede et humanistisk og håndværksmæssigt greb om modernismens indtog i Danmark. En funktionel modernisme, hvor kroppens behov og vilkår blev styrende for udformningen af både arkitektur og brugsgenstande.

For nylig talte jeg med én af vores ældre kollegaer, den nok sidste nulevende designer, der er blevet undervist af Kaare Klint. Han hedder Kai Kristiansen, er 95 år gammel og fortalte, at da han gik på Møbelskolen var de kun tre studerende. Udover ham selv var der to engelske studerende, der var kommet for at følge Klints undervisning. Jeg spurgte selvfølgelig til undervisningen og lærerstaben, og Kai kunne oplyse, at der foruden Klint, der ikke var der så meget, men kiggede forbi tegnebordene nogle gange om ugen, var to andre lærere på møbelskolen. Det var Rigmor Andersen og Børge Mogensen!

Det kan man kalde 1:1 undervisning – en lærer pr. studerende! I disse år er det blandt andre mig og gode kollegaer, der dribler mellem tegneborde og mødelokaler med møbelskolestafetten, hvor opgaven er at holde den i balance mellem tyngden af hele dens historie og vægtløsheden af dén fremtid, vi gør det hele for. I dag er de undervisningsøkonomiske realiteter dog noget anderledes ­­– vi har ca. 10 gange så mange studerende per underviser og løber lidt hurtigere mellem bordene.

I udstillingskataloget udfoldes årets tema, der tager afsæt i netop 100-årsdagen for Kaare Klint med en opfordring til os udstillere om at overveje de to ord; evolution og revolution.

Evolution var nok mere Klint. Hans værker var lavmælte og hans arbejde med sammenhænge og relationer mellem rum og møbler fint afstemt, kalibreret og stemningssættende. Materialebehandlingen, stofligheden og teksturen blev stille manifestationer af stoffets bearbejdning gennem et stærkt kunstnerisk stemt temperament.

Interessen for møbeltyperne gennem en nøje granskning af det, der var, med henblik på at formgive for det, der skulle komme, blev en vigtig programerklæring for de generationer, der fulgte efter, og er nok stadig en del af den enkle rygrad, vi synes, udgør kernen af dansk design. I det hele taget var Klints opmærksomhed mod studiet af historien interessant.

Historien er jo menneskehedens samlede erfaring, og netop i disse år, med stærke klimamæssige udfordringer, er en af vejene at se tilbage for at kunne se frem. Der ligger umådelig megen klogskab gemt i erfaringen, som kan aktiveres og nyfortolkes til gode svar og løsninger på nogle af vores udfordringer. Tidligere kunne møbler repareres, dele udskiftes og således sikres længere levetid.

Sammenhængen mellem Snedkernes Efterårsudstilling og Det Kongelige Akademi, der nu tæller både designere og arkitekter, er mere grundlæggende og går længere tilbage end de fleste måske er klar over. Ideen til SE opstod på Kunstakademiets Møbelskole, da Poul Kjærholm var professor. Vedtægterne blev udarbejdet i samarbejde med arkitekt Erik Krogh og Bernt Petersen, der blev udstillingsarkitekt for den første SE-udstilling på Den Permanente.

De to sidste herrer, havde begge en stor indflydelse – også på Danmarks Designskole. Man kan sige, at fødevejen er sket via hver generations transformation af Klints Møbelprogram. SE kan også ses som et frit læringsrum og eksperimentarium for faget, hvor ældre og yngre hænder, øjne og maskiner mødes.

Gennemgår man dette års SE-udstilling, må man sige, at der masser af courage.

Her er en boblende kreativitet og virkelyst, som ikke kan være andet en stimulerende at se på og blive inspireret af for en møbelbranche, der på mange måder er i et tidehverv.

Skal vi overhovedet kunne vende det rystende overforbrug og misbrug af ressourcer, må vi i fremtiden fremstille færre møbler, men af bedre kvalitet – ikke mindst designmæssig kvalitet.

100-året er en oplagt anledning til stillingtagen, evaluering af faget i dag ­ herunder dets værdi og dets retning. Holder faget eller skal det have en større ’reboot’? Hvor er vi, faget, om 100 år? Der er pludselig ikke så længe til, når man selv har levet mere end et halvt århundrede. Der er frygteligt længe til, set med bæredygtighedsorienterede briller. Så længe til, at vi møbelformgivere i en helvedes fart skal have justeret radikalt på holdningen til grundspørgsmålet; Hvordan arbejder man bedst med form, funktion og materialer i dag?

For ikke så længe siden var komfort, skønhed og kvalitet tilstrækkelige svar. Mange af os ville ønske, det stadig gjaldt, men Snedkernes Efterårsudstilling 2024 viser, at de fleste af os holder fast i disse klassiske og beundringsværdige værdier, Problemet i dag, og særligt fremover er blot, at det ikke er nok. Vi er i dag også nødt til at beherske os. Materialemæssigt, produktions- og mængdemæssigt og omsætningsmæssigt!

Det smukkeste ved SE er dog, at vi her har et rum til at udfolde os næsten lige, som vi lyster. Her må vi begå forsøg, vi må være forsigtige eller vilde, hensynsfulde eller frigjorte, som vi nu er, vi må lykkes og vi må fejle. Vi er et laboratorium for både det mulige og det umuliges møbelkunst. Det er noget så vigtigt. Især for os selv. Vi udvikler os hver især med udfordringen og vi udvikler os sammen, ved årligt, via det udstillede at gøre status over, hvor fagets formgivere gerne vil være. Vores udstillede møbler stritter i alverdens og alle tiders retninger og det er skønt.

Dette års udstillingstitel opfordrer til evolution og revolution. Om lidt vil fagets anmeldere evaluere os på baggrund af denne titel. Lever vi op til den? Som udstillere og i det hele taget? Lad os selv benytte den kommende tid til hver især at gøre det samme. Lad os påbegynde det næste århundrede for den danske møbelskole og -tradition med at aftale, at vi fremover vil tilføje et punkt til vores grundspørgsmål, nemlig ansvar. Altså, hvordan arbejder vi bedst, og mest ansvarligt med form, funktioner og materialer i dag – og fremover? Men, lad os aldrig glemme eksperimentet, håndværket og fællesskabet!

Ej heller manden med så mange mængder, mål og mod, Kaare Klint. Skål for møbler og Snedkernes Efterårsudstilling 2024.