SAMTALE: Anne Blond, direktør Foreningen Museum Wegner

Hans J. Wegner er født i Tønder, der lægger by til et kommende museum i hans navn og med hans møbler. Museet bliver en milepæl på adskillige parametre og forventes at stå færdigt i 2028. Hvorfor Wegner skal have et museum, taler jeg med direktør Anne Blond om, der også er aktuel med en nyudkommet bog om Wegners akvareller.

Hans J. Wegner er en af dem, de fleste kender. Spørg hvem som helst på gaden, og de vil højst sandsynligt svare, at han er møbeldesigner og at Kennedy engang sad i en af hans stole. Og præcis den hændelse opsummerer den verdenskendte, danske designer meget godt, for hans berømmelse trak langt ud over Danmarks grænser i en tid, hvor den globale opmærksomhed kom gennem fysiske møder, rejser og udstillinger, som var tungt på en helt anden måde, rent logistisk.

Stole er et andet nøgleord i Wegners virke, da stole blev den møbelarketype han blev ved med at arbejde på. Blev ved med at skabe igen og igen. Spisestuestole. Lænestole. Loungestole. Taburetter. Kontorstole. Sofaer, borde og lamper blev også en markant del af hans portefølje og Wegner var en ekstrem produktiv formgiver, der dog som udlært snedker havde en udpræget forkærlighed for træet i alle dens naturlige overflader, patineringer og mønstringer.

Ingen forstod som Wegner at skabe noget organisk, kurvet, humant og naturligt på samme tid. Hans enorme popularitet den dag i dag vidner om, at kvalitet og håndværk er to ting, der aldrig går af mode. Godt hjulpet på vej af den gode smag, som den bliver formidlet vidt og bredt i magasiner, gallerier og gennem high end brands, film, reklamer med mere.

I vandtårnet på Tønder Kunstmuseum har det længe været kendt, at man her kunne opleve og sidde i de fleste udgaver af Hans J. Wegners møbler. For Tønder var Wegners fødeby og som mangeårig formidler af Wegners arbejde, har museets tidligere inspektør og kurator, Anne Blond, de sidste fem år arbejdet stenhårdt på at skabe et kommende Museum Wegner.

Det startede med en forening, der begyndte at slå de første streger, indlede dialog med Wegners døtre, der tager sig af rettighederne og begyndte det store arbejde med at søge midler til at fuldende drømmen om et gennemført Wegner-museum.

Nu er drømmen så langt, at COBE Arkitekter har tegnet et prospekt på det kommende museum, der tager afsæt i den lokale marskgård Hestholm. Det er helt utroligt spændende og magisk og nu går næste fase i gang – anlægsfasen, der handler om at få det til at ske. At skaffe midler nok til at museet kan bygges og drømmen, som vi nok er mange, der håber lykkes, kan realiseres.

Hvorfor skal Hans. J. Wegner have sit eget museum?

Det kommende Wegner-museum kommer til at have et stort fokus på særudstillinger, dvs. forskellige kontekster, som har forbindelser til Wegners møbler, hans designproces, hans syn på materialer, hans kamp for lokal produktion mm. Men ja, det er rigtigt, at museet som udgangspunkt bliver et museum for Hans J. Wegner og den møbelproduktion, der gjorde ham til en af verdens bedste og flittigste møbeldesignere. Det skal vi have, først og fremmest fordi Wegner er repræsentant for en generation af designere i Danmark, der ændrede vores måde at bo på, og som blev medskabere af det velfærdssamfund, som vi alle er vokset op i, og som har defineret os som mennesker, som danskere og som land.

Godt design, dvs. gode løsninger på hverdagsudfordringer og et godt liv, var noget, Wegner var eksponent for. Vi kan lære fra ham. Blandt andet kan vi lære at gøre os umage, være nysgerrige og se konstruktivt på udfordringer. Det samme kan udlandet. Wegner kunne noget, som fungerer på tværs af grænser, kulturer og på tværs af tid. Han var klassisk i ordets bedste forstand, og det er sjældent at opleve. Udlandets gunst var medvirkende til at gøre Wegner kendt i Danmark, og de har ikke glemt ham. Jeg er derfor sikker på, at et Museum Wegner vil blive et sted for international udveksling. Her kan man møde japanere, tyskere, marokkanere, der ønsker at opleve et total univers omkring hans design, men som også kommer for at lære håndværksmæssige detaljer på museets store værksted eller forske i møbeldesign ud fra museets samling, bibliotek eller arkiv.

En sidste ting, som også Wegner selv ville have påskønnet, er det kommende museums fokus på børn og unge og deres udvikling gennem leg og det at have et forhold til materialer og til naturen. Wegner var selv et stort legebarn, og den egenskab kommer vi i den grad til at dyrke. Leg skaber lyst til at se verden i et nyt perspektiv, afprøve ideer og ultimativt forhåbentlig vække en lille entreprenør i børnene – forstået på den måde, at de netop ikke bliver bange for udfordringer, men sætter sig for at løse dem på baggrund af nysgerrighed og evner.

Hvad bliver museets primære ærinde og virke?

Det bliver at formidle først og fremmest Wegner, dansk møbeldesign, bæredygtighed, kunstnerisk kvalitet, leg og entreprenørskab til børn og voksne. 

Dernæst bliver det at få oparbejdet verdens største samling af Wegner-møbler og et bibliotek og arkiv for den viden, og de emner, han selv var optaget af, og den viden og de emner, der kan belyse ham på bredest mulige måde, således stedet også kan tiltrække forskere, der har interesse for feltet, så vi hele tiden udvinder ny viden.

Endelig skal museet, dvs. den gamle Hestholm-gård, den omfattende udstillingsbygning, cafe/auditorium-pavillonen, den store have og marsken, der ligger hele vejen rundt om museet, være et attraktivt sted for udefrakommende gæster og de lokale borgere ikke mindst, fordi de her oplever en skøn helhed af arkitektur, landskab og design i verdensklasse blandet med en omkringliggende ro. 

Skal museet udelukkende udstille Wegner eller laver I også særudstillinger, der sætter Wegner i dialog med andre fagligheder og perspektiver?

Wegner bliver vores fokus og hans møbler vil altid være permanent at se i museet, men vi kommer i den grad til at fokusere på særudstillinger også. Særudstillinger med temaer, der enten kontekstualiserer Wegners møbler, hans virke, nogen eller noget fra hans samtid eller vores nutid, emner, der optog ham eller som var karakteristisk for den tid, han designede i.

Vi har således et meget bredt spektrum af muligheder for at vise særudstillinger, der belyser: teknologi, arkitektur, andre designere, kunst, håndværk, bæredygtighed, materialebevidsthed, biologi, leg, kunsthåndværk, velfærdsstat mm. 

I har valgt COBE som arkitekter til det nye museum. Hvad er deres visioner for museet og området?

Vores proces med COBE har været fantastisk! Vi valgte dem jo på baggrund af et oplæg, som vi havde haft med dem og fire andre arkitektvirksomheder. Her fornemmede vi fra COBE en stor interesse for Wegner, men også en interesse for det fremtidige sammenspil, som den arkitektoniske skitse er skabt på baggrund af. Vi mødtes 5-6 gange i løbet af COBEs arbejdsproces, hvor de den første gang viste os nogle forskellige veje at gå rent bygningsmæssigt. 

Da vi havde valgt retningen, forfinede vi sammen den endelige løsning på den måde, at vi kunne bidrage med praktisk viden om museer, viden om Hestholm/marsken/Tønder, viden om Wegner og viden om de mennesker, der både skulle arbejde der og besøge stedet, mens COBE kunne begynde at komme med bud på programmeringen, lysforhold, adgangsforhold, bygningsprincipper og -form mm. 

Deres vision for museet tager i høj grad udgangspunkt i Wegner som designer, i den værftsgård, der ligger der i forvejen, i det marsklandskab, der omgiver stedet og så selvfølgelig i de praktiske funktioner, som vi ønskede, museet skulle indeholde. Så museet har i den grad integreret sig i det omkringliggende og i stedets historie på en meget nænsom, men samtidig meget smuk måde, hvor det, der nybygges ikke tager pusten fra hverken det flade landskab eller den eksisterende gård. 

Dernæst har COBE analyseret Wegner som designer og har fundet otte principper, som han arbejdede med, og som de har kunnet føre over i arkitekturen, herunder bl.a. at bygningen ingen for- eller bagside har, at den er prætentiøs og uprætentiøs på samme tid, at man tydeligt kan aflæse det strenge retvinklede samtidig med den organiske modernisme i bygningen mm. Bæredygtighed har selvfølgelig også været et gennemgående tema, hvilket vi blandt andet forholder os til i bevarelsen af de eksisterende bygninger, i en fundering, der ikke bruger cement og i en fremtidig løsning på eventuelle store mængder vand, da marsken før dige-byggeriet var oversvømmet land. 

Hvad kommer det til at betyde for Tønder at få et museum af den kaliber?

Et øget positivt og konstruktivt fokus på området både fra nationalt og internationalt hold, flere udenlandske besøgende, et rekreativt og smukt helårssted for lokalbefolkningen, et sted, der forener en sønderjysk kulturarv – værftsgårde, tøndermarsk og lokale bygningstraditioner – med samtidsarkitektur og design i verdensklasse – dvs. noget at vise frem og være stolte af, muligheden for at omtale Tønder som Wegnerby, ligesom Odense er H. C. Andersens by (de er for øvrigt begge født den 2. april..) og alle de deraf affødte effekter såsom øget handel i byen, flere overnatninger på hoteller, i det hele taget flere mennesker der kommer til området, 14-15 nye arbejdspladser, tilflytning, og en mellemstor ny arbejdsplads. 

Dette har Sydbank Fonden spottet, og de har netop givet os 312.500 kr. til at fortsætte det gode arbejde…